C & C socialt vinterløb med gåtur

Tidspunkt: søndag den 13. februar

Start kl. 9.00 for dem der vil gå/løbe ruten rundt socialt. Tempo maksimum ca. 10 min pr. km.

Start kl. 10.00 for samlet løb i ca. 6.30 tempo, med opsamling. Der er briefing 10 minutter før start.

Distance: Halvmarathon

Startsted: Knabervej 118, Fjelsø, 9620 Aalestrup.

Maksimum antal deltagere: 20

Bemærk: Minimum 5 deltagere pr. start. Såfremt der er mindre end 5 deltagere på en af starterne, så samles starten til kl. 09.00, uanset om man vil gå eller løbe turen.

Rute: Ruten er én lang strækning på 21,1 km. Der er GPX-fil til download for dem der vil stikke af undervejs. Ruten er IKKE opmærket.

Depot: Ved ca. 7 km er der depot med vand og saft til bland selv, ved Tostrup kirke, hvor der også er toilet. Derefter er der depot ved ca. 14 km, med vand og müslibar.

Efter løbet er der lidt at spise. Øl, vand, kaffe og kage.

Der vil være medalje og print-selv diplom.

Prisen er 50 kr.

Tilmelding på Messenger til Christina, hvorefter info om betaling vil blive sendt.

Løbet overholder regler for klub 100, og tager hensyn til COVID-19. Der er mulighed for opbevaring af bagage, og der er toilet til rådighed ved start/mål.